‍At komme i mål med samme mængde overskud

Grupper består i sagens natur af forskellige mennesker. Forskellige mennesker, der befinder sig sammen på samme tidspunkt og har et fælles mål.

Nogle mennesker er høje, nogle er lave, nogle er hurtige, andre er langsomme, nogle er introverte, andre er ekstroverte.

Det giver os forskellige styrker og svagheder.

På en offroad vinterfjeldstur i Norge nåede jeg på et tidspunkt et stadie, hvor jeg var så gennemtræt og udsuget dybt ind i knoglerne, at jeg ikke havde mere at give af.

Jeg følte ikke, at jeg kunne tage ét ski-beklædt skridt mere. Jeg lå ned halvdelen af tiden, fordi jeg væltede i den dybe sne på mine fjeldski hver 20. meter, og min krop var som kogt spaghetti.

Pludselig stod jeg der, på et mælkehvidt bjerg, viftende febrilsk med mine skistave i et forsøg på bare at kaste dem så langt væk som muligt. Sitrende som en arrig pommeraner, højlydt og klar til at give op.

 Det var ikke kønt, tro mig. (Stavenes stropper sad desuden fast om mine håndled og mine tykke handsker, så de hvirvlede bare rundt i store komiske cirkler og kom ingen steder)

Redningsfolk i venneforklædning

Her kom min kammerat ind i billedet.

Han kiggede mig i øjnene og sagde helt roligt og bestemt: ”nu tager jeg din taske”. Og så tog han min 15+ kg rygsæk på maven, mens han havde sin egen på ryggen og stod på ski ned til det første stykke med fast, prepareret sne.

Den manglende vægt på min ryg gjorde, at jeg pludselig kunne bevæge mig igen, og jeg fulgte efter, indtil vi nåede den hårde sne, hvor jeg kunne tage skiene af for at gå resten af vejen.

Han gav mig noget af sit overskud.

Nok tog det også på hans eget, men hans gestus gjorde, at jeg fysisk selv kunne komme ned ad bjerget. Og den gjorde, at HELE GRUPPEN kom ned ad bjerget.

Gruppen er en enhed

Dér lærte jeg, at selvom det kan være svært at bede om hjælp, så er det ofte til hele gruppens bedste. Vi er ikke stærkere end det ”trætteste” led, så det gælder om at holde bundniveauet så højt som muligt. Hvis ikke jeg havde taget imod hjælpen, og i stedet var kollapset, ville hele gruppen være fanget.

Hvis jeg havde bedt om hjælp tidligere, ville jeg måske slet ikke være nået til den totale udmattelse.

Måske betyder det, at nogle medlemmer kommer i mål med mindre energi, end de kunne have haft. Men heldigvis er det ofte sådan, at vi skiftes til at have mest overskud. Fysisk eller mentalt.

Det fede ved denne opdagelse er, at man også kan overføre den til andre aspekter i livet. Lav mad til din roommate, de dage hun er helt i kulkælderen, hjælp din ven med få skrevet den ansøgning, hvis han har mistet overblikket. Og bed om hjælp, de gange du selv mistet overskuddet. Overskud er bedst, når det er delt .

Om at genvinde overskuddet

Selvom du har mistet overskuddet, kan du ofte vinde det tilbage igen. Det handler om at have en liste med tiltag for at vende situationen. Det kan være fysiske eller mentale ting, snacks, rysteture osv.

Når man er på tur med en gruppe

Overskud kan deles. Nogle gange ser det ud som en ven, der tilbyder at tage din tunge taske lidt eller samle dig op fra jorden. 
Gruppen er hellig, og alle skal sikkert hjem. Så det er ikke et nederlag at tage imod hjælp, det er faktisk til alles bedste.

‍